Anbefalinger

Stine, 37 år, Fysioterapeut
Jeg har gennemgået 5 sessioner telefonisk, da jeg logistisk ikke kunne få det til at hænge sammen ift at komme til Maria. Det har været et meget givende forløb, hvor jeg virkelig har rykket mig på mange forskellige områder fx ift selvtillid, angst, finde fred med oplevelser fra fortiden mm. Alt i alt har det givet mig meget mere livskvalitet og glæde i hverdagen.

Bente, 52 år, specialist CPH International Service
Maria har hjulpet mig til klarhed over hvordan jeg reagerer i pressede situationer, det har været vigtigt i forbindelse med mit arbejde som i perioder er meget krævende. Derudover har jeg via tankefelts terapi fået løst op for et gammel traume, som nu ikke længere forfølger mig. Jeg har været til flere sessioner og hver gang er jeg blevet forbavset over hvor meget vi har nået på en time. Hos Maria er jeg blevet mødt med overskud og empati og hun har et utroligt overblik.

Alev, 28 år, Kommunikationsmedarbejder i International House Copenhagen
Selvom vores team altid har fungeret fint har Maria hjulpet os med at blive en endnu mere sammentømret enhed med en stærk fællesskabsfølelse. Vi har fået brugbare værktøjer, som kan tages i brug i en travl og hektisk hverdag, og vores samtaler har altid været gode og tankevækkende.

Maria, 49 år, Scandinavia Contact Manager
Da jeg er en person der har meget brug for at have balance mellem krop og sind har jeg valgt en blid og nænsom behandlingsform som Reiki. Det giver mig ekstra energi/ kræfter og meget mere overskud i hverdagen. Jeg søgte efter en behandler som tager udgangspunkt i mig og her må jeg sige at Maria Holm Iversen tager sin opgave som behandler seriøst og fra vores først møde skabte en atmosfære der var tryg og åben med det samme. Efter de første tre gange var jeg ikke i tvivl om at jeg ville i et længerevarende forløb – det er helt og holdent Marias fortjeneste.

Tom, 56 år, psykoterapeutstuderende
Jeg har som led i min uddannelse til psykoterapeut været i et terapi forløb hos Maria Holm Iversen. Maria har en særdeles empatisk tilgang i samarbejdet, og hun har store evner for at være “fødselshjælper” – også på svære temaer – på meget kreative og samtidig blide og fastholdende måder.

Ernest, 43 år, jobsøgende
Jeg havde brug for noget personlig coaching i forbindelse med jobsøgning, da jeg efter længere tids jobsøgning indså, at jeg blev nødt til at ringe rundt til mit netværk. Maria hjalp mig med at overvinde min nervøsitet ved at ringe rundt og tilbød mig sågar at gøre det fra hendes “kontor”.

Rie, 27 år – Controller
Maria har hjulpet mig til at se anderledes på mine handlinger og tanker i forhold til mit lave selvværd. Hun har formået at få mig til at “zoome ud” og se min situation fra et mere objektivt perspektiv, for på den måde at kunne ændre uhensigtmæssige handlingsmønstre. Jeg har haft stor glæde af Marias kreative måde at tegne på under terapien, hvormed jeg har set udfordringer og løsninger skitseret på papir. Jeg kan varmt anbefale Marias terapi.

Hans 55 år, tekniker
Efter et brudt parforhold og efterfølgende personlig krise har jeg haft stor glæde af samtaleterapi hos Maria. At vende problemerne med en tolerant behandler der ikke er personligt involveret i ens liv, og som derfor uforbeholdent kan hjælpe til at få skabt ro og fornyet overskud på livet igen. Jeg kan varmt anbefale Maria som en kompetent, tolerant og overskudsgivende terapeut og coach, hvis støtte og vejledning har givet mig fornyet tro på mine og parforholdets muligheder tilbage.

Kristine 34 år, jobsøgende
Jeg opsøgte Maria Holm Iversen, da jeg i flere omgange har oplevet ubehag ved at skulle skrive en jobansøgning. Jeg er bange for afslag og afvisning. Maria er rolig og giver sig god tid at arbejde med min problematik. Det giver mig plads til at få en følelse af ikke at skulle præsterer og det er en god ting for mig, da det ellers noget, som kan sætte mig i baglås.

Christine, 21år, receptionist
Sessionen hos Maria gav mig en måde at skubbe de dårlige tanker væk, finde ro og bruge min erfaring til at se fremad. Terapien var noget helt andet end forventet og inspirerende.